Leddegigt hold

Holdet henvender sig til dig med diagnosticeret leddegigt.

Formål og indhold:
Leddegigt skyldes ændringer i dit immunsystem og kan ikke helbredes, men sygdomsudviklingen kan bremses, og symptomerne kan lindres/forebygges via medicin og træning.

Formålet med træningen er at styrke muskulatur og sener omkring de angrebne led, hvilket er vigtigt i forhold til at forhindre udviklingen af stive led.
I træningen vil der være fokus på konditionstræning, for at styrke dit immunforsvar og hjerte-/karsystemet, derudover vil der være fokus på styrke- og stabilitetstræning for at beskytte og skåne leddene.

Træningstidspunkter og forløb:
Træningens varighed er 55 min. Holdene er lukkede forløb, hvor der optages nye deltagere ved frafald, eller der oprettes nye hold ved stor efterspørgsel.

Tirsdag
Kl. 13.30-14.30 – Dansesal

Torsdag
Kl. 11.00-12.00 – Balsal

Ansvarlige fysioterapeuter:
Pernille List Petersen

Betaling:
Sygeforsikring Danmark
Priserne følger taksterne for den offentlige sygesikring. Der er mulighed for, at du kan få tilskud fra regionen og fra ”sygeforsikring Danmark”. Se priserne på klinikken, hjemmesiden eller kontakt vores receptionen.

Egenbetaling
Prisen pr. gang er 85 kr. Der opkræves forudbetaling, og der betales for et helt forløb på 10 uger.

PDF brochure: Leddegigt hold