Behandling og konsultationer under COVID-19

Behandling og konsultationer under COVID-19 – hvad betyder det for dig som patient hos FysioDanmark?

Vi åbner træningscenteret op mandag d. 8 juni
Vi åbner træningscenteret op, med de forbehold der nu bliver givet fra Regeringens side

Kære patient,
Under COVID-19 kan vi tilbyde dig hjælp via telefon- og videokonsultation samt akut behandling i særlige tilfælde. Du kan kontakte klinikken telefonisk, hvor vores fysioterapeuter sidder klar til at vurdere din situation og dit behov. Herefter henvises du hurtigst muligt til telefonkonsultation, videokonsultation eller akut behandling hos fysioterapeuten.

Vi justerer løbende vores indsatser og funktion ift. anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Herunder kan du læse hvilke tiltag, vi har sat i værk, og hvad de betyder for dig.

Kan jeg få behandling hvis jeg er syg eller har været det?
Hvis du har feber eller andre tegn på influenza-lignende sygdom, kan du ikke modtage behandling. I stedet tilbyder vi, at du kan få en telefon- eller videokonsultation hos fysioterapeuten. Hvis du har været symptomfri i 48 timer, kan du få behandling, hvis fysioterapeuten vurderer, at det er relevant.

Vi tilbyder telefon- & videokonsultation
Vi tilbyder telefon- og videokonsultation til alle patienter, der ønsker det. Med tilbuddet kan fysioterapeuten give konsultation til de patienter, hvor det giver mening, samtidig med at det bidrager til at mindske udbredelsen af coronasmitte. Begge tilbud er tilskudsberettiget og flere forsikringsselskaber tilbyder netop nu dækning.

Telefon- og videokonsultation foregår på samme måde som normale behandlinger men i stedet for at møde op på klinikken, modtager du en mail med instruktion til konsultation enten via din computer, smartphone eller tablet.

Er det muligt at få behandling på klinikken?
I særlige tilfælde er det fortsat muligt at få behandling på klinikken, hvis behandlingen er kritisk for dit helbred. Derfor skal du altid tale med en fysioterapeut først via telefon- eller videokonsultation, som vil vurdere, hvilken behandling der er relevant for dig.

Du kan bestille en tid til både nye problemer samt opfølgning på eksisterende behandling på telefon 75523063 eller ved at skrive en e-mail til info@fysiodanmarkkolding.dk 

Hvad gør I for at begrænse smittespredning?
Vi følger løbende Regeringens og Sundhedsstyrelsens nyeste opdateringer og anbefalinger. Frem til og med 13. april 2020 gælder følgende anvisninger for klinikken:

  • Der ikke er adgang til klinikken uden forudgående aftale (hverken til behandling, træning eller til køb af træningsudstyr).
  • Hvis du har en tid til behandling, skal du vente i vores foyer eller i din bil indtil du bliver kaldt ind.
  • Du bliver mødt af din fysioterapeut ved indgangen, hvor vi beder dig bekræfte, at du ikke er, eller har været syg indenfor de sidste 48 timer. Du vil også blive bedt om at spritte dine hænder.
  • Fysioterapeuten følger dig ned til behandlingsrummet og der vil i udgangspunktet ikke være adgang til andre dele af klinikken uden aftale med fysioterapeuten.
  • Hvis der er flere patienter på klinikken på samme tid, vil fysioterapeuten sørge for, at du ikke kommer i nærkontant med dem.
  • For at mindske smitterisikoen, er der ingen betjening i receptionen.

 

Kan jeg træne hos FysioDanmark?
Nej – der er lukket for al individuel- og holdtræning indtil den 13. april 2020. Har du brug for øvelser til at holde dig i gang, kan du få hjælp og vejledning hos fysioterpaeuten via telefon- og videokonsultationer.

Er du medlem i vores motionscenter, vil du blive kompenseret mht. betalt kontingent i næste måned.

Hvem kan jeg kontakte hvis jeg vil bestille tid, eller har spørgsmål?
Vi sidder klar til at svare på spørgsmål på telefon: 75523063 og via mail: info@fysiodanmarkkolding.dk

Du kan ringe til klinikken mandag – torsdag kl. 08.00-12.00 og 12.30-15.30

Fredag fra kl. 08.00-13.00

SØRG FOR AT HOLDE DIG I GANG – VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG IGEN!
Se evt. vores Facebook side med diverse træningsvideoer og råd.