Chokbølge

Den nye og måske mest effektive behandling mod:

- Musearm
- Tennisalbue
- Hælspore
- Forkalkning i skulder og andre kroniske senelidelser

Normalt vil en hurtig og effektiv indsats med ordinær fysioterapi kunne afhjælpe oven-stående lidelser, men har man som patient overhørt signalerne for smerte eller blot ikke opnået at få den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt, kan lidelsen være blevet kronisk (smerter/symptomer i mere end 3 måneder).

I disse tilfælde vil behandling med chokbølge være et effektivt alternativ fremfor f.eks. cortisonbehandling eller måske endda kirurgi!

Behandling med chokbølge har allerede været brugt i en del år rundt om i Europa og er altså nu kommet til Danmark, hvor det også blot må konstateres at være et yderst effektivt behandlingsredskab.

Hvordan fungerer chokbølge?

Udstyret består af en kontrolenhed, hvor frekvens og antal trykbølger indstilles. Et håndsæt placeres på huden og via den påsmurte gel distribueres trykbølger ind i vævet. Trykbølgerne dannes med trykluft og vil føles som en serie hurtige slag, der trænger ind i vævet.

Hvordan virker behandling med chokbølge på den kroniske lidelse?

Enkelt forklaret kan man sige, at trykbølgerne giver vævet "signal" til heling.

Serien af hurtige slag (trykbølger), der sendes ind i vævet forandrer vævets kroniske tilstand til en akut betændelse, som kroppens eget immunforsvar vil tage sig af, og nyt friskt senevæv vil erstatte det gamle slidte væv.

Hver enkel behandling igangsætter en ny helingsproces og således gentages behandlingen indtil tilstanden i vævet er normaliseret, som regel efter 3-5 gange.

En behandling varer blot nogle få minutter og de fleste vil mærke en væsentlig bedring efter blot 2 behandlinger.

Tidsbestilling

Pris pr. behandling
kr. 250,-

Bestil tid på
tlf.
 75 52 30 63