Hvem er vi?
Genveje
Praktisk
Følg os
Vi tilbyder forskellige fysioterapeutiske hold. Det kan ofte være en meget effektiv måde, at afslutte sit individuelle behandlingsforløb på.
Holdtræning foregår under supervision af en fysioterapeut, i vores træningslokaler.
Tal med din fysioterapeut hvis du er interesseret i holdtræning, det er din fysioterapeut der indstiller dig til holdtræningen, hvis det er gavnligt for dit forløb. Vi tilbyder en lang række hold, og dækker de fleste af de behov, der er for fysioterapeutisk holdtræning.
Træning til patienter med geriatriske problemer og hemiparese efter apopleksia cerebri. Patienter på dette hold er væsentlig funktionsnedsatte og kræver meget assistance. Her er betydelig risiko for fald uheld ved selvtræning, hvorfor det vurderes nødvendigt med få deltagere per terapeut. Træningen har til mål at vedligeholde gangfunktion og muskelstyrke samt sikre selvhjulpenhed længst muligt.
Bassintræning tager udgangspunkt i kliniske retningslinjer for bassinfysioterapi til osteoartrose, reumatoid artrit samt ankyloserende spondylit. Der tages hensyn til den enkelte patient og der noteres i journalen ved ændringer i planen. Formålet er at smertelindre, at øge bevægelighed, muskelstyrke, kondition, muskel udholdenhed, balance samt funktionsniveau hos patienten. Vandets fysiske egenskaber benyttes til at opnå en træning i bevægelighed, hvor smerter, manglende muskelstyrke og evt. led forandringer er hæmmende ved træning på land. Vandets opdrift gør, at tyngdekraftens effekt er mindre, hvilket medfører, at belastningen på led, rygsøjle og ligamenter mindskes betydeligt. Bassintræning anbefales til patienter med smerter i leddene, ryggen, musklerne, kroniske smerter eller sygdomme.
Holdet er for patienter som er henvist med en gigtlidelse, hovedsagelig leddegigt og psoriasisgigt. Der trænes efter individuelt træningsprogram der er tilrettelagt af den primære fysioterapeut, samt fælles holdtræning i form af ledbevægelighed, balance, kredsløb og styrke jf. de kliniske retningslinjer for reumatoid artrit.
Træning jf. GLAD principper målrettet knæ og hofteartrose. Dette med særligt fokus på NMK, smerte evaluering, træningsdosering og vejledning ift håndtering af træningsøvelser. Progressionsmodel opstillet efter GLAD kriterier og individuelt tilpasset efter GLAD programmet.
Vores KOL/Lunge hold er fysioterapeutisk holdtræning til borgere med KOL – Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. I træningen på KOL-holdet tages der hensyn til hver enkelt deltagers funktionsniveau, og hver deltager får lavet et individuelt træningsprogram. Fysioterapeuten vil støtte og motiverer dig til at få den maximale træningseffekt gennem træningen.
Holdet er for personer med en sjælden neurologisk diagnose som vi ikke har et diagnose holdtilbud til eller til personer som af andre årsager ikke passer ind på vores egentlige diagnose hold. Holdet har til formål at bedre eller vedligeholde deltagernes funktionsniveau.
Træning for selvhjulpne parkinsonramte. Man kan deltage med kognitiv funktionsnedsættelse i mild grad.
Styrke, stabilitet og bevægetræning af hele kroppen, mest fokus på ryggen.
Holdet er et diagnosehold og henvender sig til personer med multipel sclerose, og deltagerne skal være tilknyttet en 62-henvisning. Deltagerne på holdet må gerne benytte hjælpemidler i form af en rollator eller stok. Der er ingen krav ift. køn og alder. Holdet har til formål at vedligeholde eller bedre deltagernes nuværende funktionsniveau.
Individuelt tilrettelagt træning efter styrke eller udholdenheds princippet. Målrettet patientens egne mål inden for vederlagsfri retningslinjer. Dette tilrettelagt af primær-fysioterapeut for forløb. Holdet giver mulighed for løbende sparring, kvalitetssikring og progression af træning med tilstedeværende fysioterapeut. Man kan deltage på dette hold uanset funktionsniveau, dog skal der være en vis kognitiv forståelse for at forebygge faldrisiko, og man skal gerne kunne forstå instrukser.