Saxovej 12
6000 Kolding
Telefon: 75832212
E-mail: saxovej@fysiodanmarkkolding.dk
Al henvendelse vedrørende booking og aflysninger skal ske direkte til klinikken.
CVR Nr.: 44491524
Hvem er vi?
Genveje
Praktisk
Følg os
Borgerne i Vejle og Kolding får nu endnu bedre behandlingsmuligheder, når de døjer med
lændesmerter, knæskader og stive nakker. Som de første i kæden har FysioDanmark i Vejle og Kolding nemlig valgt at ansætte en kiropraktor, som skal arbejde side om side med klinikkens
fysioterapeuter.
Borgerne kan nu se frem til endelig at have kiropraktor og fysioterapeuter samlet under ét og samme tag. Dermed vil de modtage en mere helhedsorienteret behandling, når de kommer med problemer i bevægeapparatet. Det tværfaglige samarbejde styrkes med en målrettet indsats mellem
de to faggrupper.
”Det er unikt at have et sted, hvor fysioterapeuterne og kiropraktoren arbejder så tæt sammen.
Kiropraktoren og fysioterapeuten er to meget kompetente faggrupper med forskellige tilgange til behandling af problemer i bevægelsesapparatet. Ved at samle de to faggrupper og kombinere deres faglighed, giver vi patienterne de allerbedste behandlingsvilkår”. Det fortæller klinikejer for FysioDanmark Vejle og Kolding, Kristoffer Davey Dalsgaard og fortsætter: ”Når Fysioterapeuten og kiropraktoren kan sparre om en patient, så får patienten et mere målrettet og personligt forløb, fordi indsatsen kommer fra flere faggrupper. Målet er også, at det rent faktisk vil skabe kortere forløb”.
Emil Hansen er den nyansatte kiropraktor, som fremover får sin gang hos FysioDanmark i Vejle og Kolding, og for ham er det en unik mulighed. ”Jeg har set frem til at komme på klinikkerne, hvor jeg indgår i et tættere tværfagligt samarbejde med fysioterapeuterne, og jeg glæder mig til den udfordring det bliver, at være den første kiropraktor i FysioDanmark”, fortæller den nyansatte Emil. Han underbygger Kristoffers mål om at ansættelsen skal skabe endnu bedre forhold for patienterne.
”Målet med det tværfaglige samarbejde er at få så godt et patientforløb som muligt. Hvis vi kan hjælpe hinanden med det vi er bedst til, så vil patientforløbene uden tvivl højnes i kvalitet”. Sådan afslutter Emil Hansen.
Hos FysioDanmark i Vejle og Kolding kan patienterne få hjælp af fysioterapeuter, kiropraktor,
diætister, massører og akupunktører. Klinikken tilbyder også personlig træning samt holdtræning.
Saxovej 12
6000 Kolding
Telefon: 75832212
E-mail: saxovej@fysiodanmarkkolding.dk
Al henvendelse vedrørende booking og aflysninger skal ske direkte til klinikken.
CVR Nr.: 44491524